Lysthus | Pris | Køb eller gør det selv?

Et lysthus er en perfekt lille oase, du kan slå dig ned i. Det er uanset årstiden eller hvordan vejret er ude. Det er derfor heller ikke så underligt, at de er blevet mere og mere populære i de danske haver.

Læser du med i denne guide, får du svar på, hvad et lysthus koster og hvilke fordele og ulemper der er ved køb versus et lysthus, du selv bygger. Det er nemlig et projekt, du godt kan kaste dig ud i selv.

Hvad er prisen for et lysthus?

Det gode ved et lysthus er, at det er til at komme til for pengene. Hvis du køber et lysthus, som et samlesæt, kan du forvente priser mellem 15.000 kr. og 25.000 kr. og opefter for omkring 8 kvadratmeter.

For at undersøge den bedst mulige pris, du kan få, så undersøg gerne markedet, og indhent forskellige tilbud. Så kan du nemmere vurdere, hvor du mener, du får mest for pengene.

Du skal også være opmærksom på, at et lysthus kan bygges i mange forskellige materialer, blandt andet mursten, træ m.m. I sidste vil disse materialer også spille ind på, hvad du ender med at give.

Hvis du selv vil designe og bygge dit eget lysthus, kan det være sværere at udregne en pris. Her kan det anbefales, at først beslutter dig for, hvor stort lysthuset skal være, hvilke materialer du vil bruge, og derefter kan du alliere dig med et byggemarked, som kan hjælpe dig videre.

Gode grunde til at få et lysthus

Med et lysthus har du den perfekte mulighed for at få et ekstra fristed, hvor du kan opholde dig og indrette dig som du vil. Det særlige ved lysthuset er, at det i højere grad bliver en del af naturen end resten af din bolig er. Du kan nemlig placere det, lige hvor du ønsker, hvad end det er tæt på din bolig eller et særligt favorit spot i haven.

Hvad end du vil slå ned dig med en bog, noget godt at drikke eller nyde en god frokost her, så har du muligheden for det. Hvis du gerne vil bruge lysthuset i vintermånederne, og når temperaturerne bliver lavere, kan du udstyre rummet med en elvarmer.

Når du skal anskaffe dig et lysthus, så melder spørgsmålet sig måske om, hvorvidt du skal købe et, eller du selv skal bygge det. Herunder kan du læse nogle af de fordele og ulemper, der er ved begge løsninger.

Køb af lysthus versus gør det selv?

Fordele og ulemper ved køb af lysthus

Når du køber et lysthus, har du rig mulighed for at vælge en model og en stil, du ønsker til din have. Derudover skal du forvente, at det leveres som et samlesæt. Det har den klare fordel, at du får alle nødvendige dele, der skal bruges, for at du kommer godt i mål. Derudover følger der også en grundig byggevejledning med, som instruerer dig trin for trin i, hvordan du bygger og samler lysthuset. Du kan derfor ofte samle lysthuset hurtigere, så du også hurtigere kan tage det i brug.

En ulempe ved at købe dit lysthus er, at du måske ikke kan finde en model, der 100 % lever op til dine ønsker. Det kan være i forhold til materialevalget eller måske størrelsen på lysthuset.

Tips til at bygge dit købte lysthus

Få styr på fundamentet

Når tiden er inde til at samle dit lysthus, er der flere ting, du gerne skal huske på. Først og fremmest skal du først sørge for, at lysthuset har et stabilt og godt fundament at stå på. Med et godt fundament under lysthuset er du med til at sikre, at der skabes en god ventilation underneden, og samtidig kan du stabilisere lysthuset, så det ikke vælter i tilfælde af stormvejr.

Der er forskellige måder, du kan lave et fundament på. Du kan både vælge et støbt fundament i beton eller stolpesko eller stolpespyd. I realiteten kan dit lysthus godt placeres på fliser, der stables ovenpå hinanden, men det vil ikke være nær så stabilt som de andre fundamenter.

Følg samlevejledningen

Det kan virke som en selvfølge, at du skal følge samlevejledningen, når du bygger lysthuset. Men det er ekstra vigtigt, at du kan væbne dig med tålmodighed, så du får det samlet korrekt. I sidste ende kan du spare mere tid ved, at du ikke begynder at afvige fra den.

Før du begynder på byggearbejdet, er det vigtigt, at træet hverken er vådt eller fugtigt. Tag det derfor ikke ud af indpakningen, før du skal bruge det, og opbevar det et tørt sted. Vådt træ kan nemlig “slå sig”, hvilket betyder, at det kan ende med at revne, når det tørrer. Dit arbejde kan derfor også være spildt, hvis du får samlet et helt lysthus med træ, som har være enten vådt eller fugtigt fra start.

Når du er i mål med at samle både vægge og gulv, skal du i gang med at samle taget. Her er et godt fif, at du samler det på jorden, hvorefter det hele kan løftes op og være med til at samle det resterende af dit lysthus. Hvis der samtidig skal spir på taget, så montér det også gerne, mens du arbejder med taget på jorden. Det kan blive ret så bøvlet, hvis du først skal sætte det på, når taget står pænt på lysthuset.

Spørg om hjælp hvis du går i stå

Hvis du åbner samlevejledning og tænker, at der er lidt for mange trin eller dele, der skal samles, så opsøg endelig hjælp. Det gælder også, hvis du går i stå undervejs, eller bliver i tvivl om, hvordan du griber et trin an. Måske har du en i din omgangskreds, som har ekstra erfaring med bygge- og samlearbejde, du kan spørge.

Hvor lang tid tager det at samle et lysthus?

Du kan ca. forvente, at det tager et par dage at samle det lysthus, du får leveret. Det er vel og mærke, hvis I er to personer om arbejdet.

Fordele og ulemper ved at lave lysthuset selv

Der er flere fordele, der er værd at fremhæve, hvis du selv vil lave dit helt eget lysthus. Hvis denne type gør-det-selv-projekt ikke afskrækker dig, så har du endnu flere muligheder for at være kreativ med, hvordan lysthuset skal designes, og hvilke materialer der skal bruges. Du kan derfor sætte dit eget præg i endnu højere grad, end hvis du køber lysthuset som et færdigt samlesæt.

Omvendt kræver ethvert gør-det-selv-projekt naturligvis, at du også har hænderne skruet godt på. Det kræver desuden også, at du har godt styr på alle de materialer, du skal købe ind – og ikke mindst hvor mange. Det gælder alt fra vinduer, tag, vægge, dør m.m. Derudover skal du også tænke fundamentet til lysthuset med ind i opgaven, og hvad du skal købe ind hertil.

Som du måske kan fornemme, kan det være en smule sværere at vurdere, hvad den endelige pris bliver, når du bygger lysthuset selv.

Opsummering omkring lysthuse

Hvad kan nu konkluderes omkring det at anskaffe sig et lysthus? Det får du flere svar på her. For det første kan du forvente, at du kan købe lysthuse, der leveres som samlesæt fra 15.000 kr. og opefter. Hvis du selv vil købe materialer, designe lysthuset m.m., er din tid godt givet ud, hvis du allierer dig med et byggefirma. De kan ofte hjælpe dig med, hvor mange og hvilke materialer, du skal have fat i – og herefter kan du begynde at udregne din pris.

Det gode ved et lysthus er, at du får ekstra kvadratmeter, der er mere i ét med naturen. Du er nemlig helt med til at bestemme, hvor det skal placeres. Hvad end du vil bruge det som et hobbyrum, mandeværelse, eller som en forlængelse af boligen er fuldstændig op til dig.

Der er gode nyheder for dig, som helst selv vil lave dit lysthus. Det er nemlig et projekt, du godt kan kaste dig over, hvis du har hænderne ekstra godt skruet på. Du skal dog være opmærksom på, at processen kan tage længere tid, og det kan være sværere at vurdere hvilke og hvor mange materialer, du skal købe.

Hvis du vil købe et færdigt lysthus, du selv samler, kan det være nemmere at komme i mål med lysthuset. Her får du alle dele og materialer leveret, og der medfølger en samlevejledning. Er I to om opgaven, kan du forvente, at det tager et par dage. Et godt tip er: Gå gerne meget systematisk til værks, vær tålmodig og følg samlevejledningen nøje.

Det er den bedste opskrift på, at du kommer godt i mål med dit lysthus. Omvendt så giver denne mulighed dig ikke samme fleksibilitet og kreativitet, som hvis du selv byggede hele lysthuset fra bunden.

Skriv et svar

17 − fourteen =